Personale

Søren – Pædagogisk leder

Årgang 1964, ansat som Pædagogisk leder 2011 i Hune Naturbørnehave og uddannet pædagog 1988.
Bor i Aabybro sammen med min kæreste Lisbet og Tino, min hund.
Jeg har to voksne børn og to voksne bonus børn.
I min fritid er naturen og dens mulighed såsom fiskeri/jagt min interesse. Jeg har også et sommerhus ved Øst Kysten hvor det meste af min fritid bruges.

I mit daglige pædagogiske arbejde tager jeg udgangspunkt i den enkles personlighed og dens muligheder for at socialisere sig i gruppen. Jeg bruger naturen meget, og dens muligheder for samarbejde, oplevelser, læring og motorisk udvikling.

Jeg vægter et åben og ærlig samarbejde med alle der har deres gang i børnehaven, for på den måde, at kunne skabe de bedste rammer.


Mei – Pædagog

Fra årgang 1968, uddannet pædagog 2015 og ansat som stue pædagog 2015 i Hune Naturbørnehave.
Bor i Nr. Sundby. Jeg stammer fra Kina, men kærligheden ville at jeg nu er bosat her i Danmark hvor også min kæreste bor og jeg er blevet uddannet.
Jeg holder meget af naturen og bruger naturen til at slappe af, lade op og få inspirationer. Lange gåture og cykelture i naturen er lige noget for mig.  Jeg elsker at rejse og opleve nye steder og andre kulturer. Læser også en del, både faglitteratur og hyggelæsning.

I mit daglige arbejde som pædagog tager jeg udgangspunkt i at være nærværende og anerkendende over for hver enkelt barn.

Jeg arbejder for at skabe rum og muligheder for børnenes deltagelse i fællesskabet, samtidig med at de får muligheder for at udvikle deres helt unikke personlighed. Jeg vægter at undersøge naturen og naturfænomener i barnets højde, sammen med børnene. Derudover har jeg fokus på at arbejde med motorik og sanser. Jeg planlægger aktiviteter som er alderssvarende i forhold til den enkles, gruppens udvikling og kunnen. Gennem fælles motoriske udfordringer i skoven, eller motorik rum, styrkes barnets sociale forståelse, socialisering og et sundt helbred.


Githa – Pædagog

Årgang 1963 og uddannet som pædagog i 1989.
Ansat i 2011 som stue pædagog hos Hune Naturbørnehave
Bor i Øster Svenstrup med min mand Christian og vores plejebarn Sofie, på 4 år.
Jeg har selv 4 voksne børn som er fløjet fra reden og en hel del forskellige hobbier og dyr at passe.

I mit arbejde som pædagog vægter jeg nærvær og tid til fordybelse, hvilket jeg synes, man stadig finder tid til, i en lille børnehave. Jeg arbejder kreativt  og forsøger der igennem at skabe et nærvær og individuel udviklingsrum, der tager udgangspunkt i børnenes ønsker og interessere.

Jeg har specialiseret mig i den sproglige udvikling og varetager det område i børnehaven med stor interesse.

Udover vores 3 faste pædagoger, har vi også ansat en pædagogmedhjælper og en rengøringsassistent,
hvor der er 4 timers hovedrengøring ugentlig.

Pædagogmedhjælperen har timer i forhold til børnetallet.